Tilbage til oversigt
22. november 2023

Årets lærling er fundet!

Mark Sørensen fra Hørbygaard Gods på Sjælland er kåret som årets lærling.
 
Motiveret, dedikation til arbejdet, gåpåmod og ansvarlighed var blot nogle af de ord som beskrev Mark, da hans arbejdsgiver, Christian Castenskiold , indstillede ham til prisen som årets lærling 2023.
 
Mark har gennem sin læretid været utrolig vellidt blandt sine kollegaer og har gennem hele sin læretid vist et usædvanligt engagement i dagligdagen. Mark færdiggjorde sin landbrugsuddannelse tidligere på året, og er pt. i gang med lederuddannelsen inden han vender tilbage til Hørbygaard Gods som forvalter.
 
Mark kom allerede til Hørbygaard Gods som lærling da han var 17 år, men alderen har aldrig været en hindring. Allerede fra starten tog Mark ansvar for sin egen uddannelse, og han har aldrig været bange for at komme med sin egen mening, hvis han syntes noget kunne optimeres. Gennem sine tre år hos Hørbygaard Gods har Mark ikke blot kørt alle slags maskiner, men han har tilmed vist sin forståelse for mekanik og elektronik i værkstedet. Evnen til at optimere viste han ved selvstændigt at påbygge en luftsåmaskine på virksomhedens harve.
Vi er i GLS-A meget glade for. at vi kan være med til at fejre de dygtige unge mennesker, der skal tegne vores brancher fremadrettet. Når vi oplever en så dygtigt og dedikeret ung person som Mark, så bekræfter det os i, at vi har taget den rigtige beslutning sammen med 3F. At vi sammen uddeler en pris viser, at vi har et fælles ansvar for vores uddannelser, og det er et ansvar vi tager meget seriøst.
Kæmpestort tillykke til Mark.
Tilbage til oversigt