GLS-A søger ny arbejdsmiljøkonsulent
Brænder du for det gode arbejdsmiljø? Har du lyst til at arbejde med udvikling af sunde og sikre arbejdspladser i den grønne branche? Kan du sparre med virksomheder om det gode arbejdsmiljø og arbejde i krydsfeltet mellem medarbejdere, virksomheder og overenskomstparter? Så har vi stillingen til dig.
Stillingen
Som arbejdsmiljøkonsulent vil du få tæt kontakt til virksomheder og medarbejdere. Her får du ansvaret for at guide i forhold til arbejdsmiljøspørgsmål og den sunde sikkerhedskultur. Dette vil være en væsentlig del af dit arbejde og kræver du er opsøgende i dit arbejde. Du vil have tæt samarbejde med kollegaer i GLS-A, de faglige organisationer, den grønne konsulenttjeneste, samarbejdskonsulenterne i SAMGO og partskonsulenterne i BAU Jord til Bord.
Dine primære opgaver vil være at
- Kickstarte arbejdsmiljødialogen og motivere til systematisk arbejdsmiljøtilgang (AMO, årlig arbejdsmiljødrøftelse, årshjul, APV mm)
- Sparre og vejlede om lovgivning, værktøjer, muligheder mm.
- Motivere til kompetenceudvikling for såvel arbejdsmiljørepræsentant, arbejdsmiljøleder m.fl.
- Formidle og undervise fx via webinarer, i erfagrupper, på konferencer, nyhedsbreve, SoMe mv
- Hjælpe virksomhederne til at se værdien af det gode arbejdsmiljø og koble arbejdsmiljø til strategiske indsatser indenfor ESG, bæredygtighed, fastholdelse mm.
Din profil:
Mon du har erfaring fra arbejdsmiljøarbejdet i en virksomhed, som rådgiver, ansættelse i Arbejdstilsynet? Har du akademisk baggrund, arbejdsmiljømæssig efteruddannelse, arbejdet med den grønne branche?
Vi er helt åbne, men søger efter dig, der kan lide dialogen hos virksomheder, motiveres af at formidle, har solid arbejdsmiljømæssig viden, er struktureret i din opfølgning og har indstillingen at det gode arbejdsmiljø er afgørende for kerneopgaverne samt konkurrenceevnen.
Som person er du udadvendt, imødekommende og du skal være i stand til at kunne motivere både medarbejdere og virksomheder til at sætte fokus på det gode arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
Et job med en høj grad af selvstændighed og god mulighed for planlægning af din arbejdsdag. Vi har hos GLS-A et uformelt miljø, hvor du vil mødes af engagerede kollegaer, der vil hjælpe dig godt på vej på din nye arbejdsplads. Lønpakke efter kvalifikationer. Ansættelse og arbejdssted hos GLS-A i Skejby.
Kørekort er et must.
Ansøgning og samtaler
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent for arbejdsmiljø Helle Birk Domino på mobil 21337730. Stillingen søges via QuickApply på Jobindex senest d. 27/5 2024.
Indledende samtaler gennemføres d. 3. juni og anden samtale d. 17. juni. Ansættelse 1/9 2024.
Om organisationerne bag konsulenttjenesten
Dit primære bagland vil være SAMGO (www.samgo.dk) hvor følgende organisationer er repræsenterede
GLS-A
Fagligt Fælles Forbund, 3F www.3f.dk
HK www.hk.dk
Dansk Metal www.DanskMetal.dk