Tilbage til oversigt
21. maj 2021

Den lovpligtige AMO

I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal samarbejdet foregå i en arbejdsmiljøorganisation (AMO). Derfor sender Arbejdstilsynet i øjeblikket breve ud til virksomheder med 10-15 ansatte i CVR-registret.

Oplysningerne fra CVR-registret er dog ikke helt præcise, så der er nogle virksomheder, som har færre end 10 ansatte, som har modtaget brevet. Hvis virksomheden har færre end 10 ansatte, skal de ikke oprette en AMO. Brevene er en del af Arbejdstilsynets kampagne om etablering af den lovpligtige arbejdsmiljøorganisation.

Første skridt er at definere, hvor mange ansatte virksomheden har, da der mindst skal være 10 ansatte, førend det er lovpligtigt at oprette en AMO. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at en arbejdsleder også kan defineres som ansat.

Til formålet har Arbejdstilsynet oprettet en ny hjemmeside, som hjælper virksomheden igennem arbejdet via 9 trin. Den hjemmeside kan tilgås her.

Desuden har Arbejdstilsynet to vejledninger til virksomheder med hhv. højst 9 ansatte, 10-34 ansatte samt mindst 35 ansatte. Disse vejledninger kan tilgås her:

Vejledning til virksomheder med højst 9 ansatte

Vejledning til virksomheder med 10-34 ansatte

Vejledning til virksomheder med mindst 35 ansatte

Såfremt der skulle være yderligere spørgsmål kan GLS-A kontaktes direkte på 87403400.

 

Tilbage til oversigt
person holding pencil near laptop computer

Kontaktinfo

Arbejdsgiverforeningen GLS-A

Agro Food Park 13
8200 Århus N

Telefon: +45 8740 3400
E-mail: info@gls-a.dk