Få inspiration og hjælp til udarbejdelse af personalehåndbogen
GLS-A har gjort det lettere at få styr på personalehåndbogen.
Med GLS-A’s digitale værktøj til udarbejdelse af personalehåndbogen, får virksomheden inspiration og vejledning til udarbejdelse af en lang række personalepolitikker, retningslinjer og praktisk information, som virksomheder har brug for at informere deres medarbejdere om.
Håndbogen kan gøres helt specifik for netop jeres virksomhed og kan printes eller up-loades på jeres intranet i jeres eget design, med farver, logo og billeder.
I vælger selv, hvilke emner, der skal være med i jeres personalehåndbog. Mangler I emner eller har I spørgsmål til det faglige indhold, så kontakt GLS-A’s sekretariat for at få mere hjælp. Så vil I hurtigt blive hjulpet videre til den rette fagperson.
Hvis I mangler hjælp til selve den tekniske udformning og designet af jeres personalehåndbog – så skal I også kontakte sekretariatet og spørge efter Lene Kildahl Pedersen.