Sommerferie – arbejde – sygdom?
Sommerferien banker snart på og det kan give en række udfordringer i forhold til ferieafholdelsen i virksomhederne.
Som udgangspunkt kan planlagt ferie kun i helt ekstraordinære tilfælde flyttes eller aflyses, og kun hvis medarbejderen ikke har påbegyndt ferien. Det gælder både ved kollektiv ferielukning og ved medarbejdernes individuelle ferieafholdelse. I det følgende får du et hurtigt overblik over reglerne.
Medarbejderen optjener ret til 2,08 dages betalt ferie pr. måned, som kan afvikles i den efterfølgende måned efter aftale med arbejdsgiveren. Vil arbejdsgiver pålægge at der holdes ferie skal reglerne for varsling af ferie overholdes. Sommerferie varsles med 3 måneders varsel, restferien med 1 måneds varsel.
Der skal afholdes mindst 4 uger af den optjente ferie. Kun for så vidt angår 5. ferieuge er det muligt at aftale at denne udbetales til medarbejderen. Der kan altså ikke indgås aftale om at medarbejderen arbejder hele året og blot får alle sine feriepenge udbetalt.
Læs mere om optjening og afvikling af ferie her.
Ikke påbegyndt ferie:
Hvis medarbejderen endnu ikke har påbegyndt ferien, kan allerede planlagt ferie ændres hvis det er nødvendigt på grund af væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn, der gør det nødvendigt.
Hvis virksomheden ensidigt skal ændre på en medarbejders ferie, skal det skyldes omstændigheder, som virksomheden konkret ikke selv er herre over eller har kunnet forudse. Der skal altså være tale om en force majeure lignende situation. At sommervejret medfører travlhed pga. udfordringer med bemandingen, andre medarbejderes ferie, sygdom og lignende vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at ændre en medarbejders ferie. Almindelige driftsmæssige udsving som tab eller tilgang af ordrer, kunder mv. kan heller ikke begrunde en ensidig ændring af medarbejderens ferieplaner.
Der betales almindelig løn for arbejde på det tidspunkt, hvor medarbejderen oprindeligt skulle have holdt ferie. Der bliver ikke tale om overarbejde, da medarbejderen i stedet holder ferien på et andet tidspunkt.
Hvis virksomheden berettiget har ændret en medarbejders ferie, har medarbejderen dog krav på at få dækket eventuelle økonomiske tab. Det kan f.eks. være en afbestillingsudgift på et sommerhus, flybilletter, som ikke kan refunderes mv. Medarbejderen skal have lidt et økonomisk tab, før virksomheden er forpligtet til at betale erstatning.
Allerede påbegyndt ferie:
Hvis medarbejderen allerede har påbegyndt sin ferie, kan virksomheden ikke kræve at medarbejderen afbryder sin ferie. Har virksomheden behov for, at en medarbejder afbryder sin ferie og møder på arbejde, kan det alene ske efter aftale med medarbejderen.
Hvis medarbejderen accepterer, skal virksomheden som udgangspunkt betale almindelig løn for det pågældende arbejde. Der er heller ikke i dette tilfælde tale om overarbejde, da medarbejderen i stedet holder ferien på et andet tidspunkt. Der kan efter omstændighederne træffes aftale om anden betaling.
Vær opmærksom på at medarbejderens ferie typisk først begynder mandag morgen og ikke fredag eftermiddag. Indtil da kan medarbejderen kaldes på arbejde, hvis betingelserne for at inddrage ikke påbegyndt ferie er opfyldt.
Ferie og sygdom
Sommerferien står for døren, og for mange medarbejdere har ferien været planlagt i månedsvis. Men hvad sker der egentlig, hvis en medarbejder bliver syg i forbindelse med planlagt ferie?
Bliver medarbejderen syg inden ferien påbegyndes har medarbejdere ikke pligt til at påbegynde ferien, da sygdom er en feriehindring. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den første feriedag, og forudsat at medarbejderen har sygemeldt sig efter virksomhedens sædvanligt gældende retningslinjer inden da, skal ferien ikke påbegyndes. Medarbejderen har i stedet ret til at holde ferien på et senere tidspunkt i ferieafholdelsesperioden.
Bliver en medarbejder syg under ferien har medarbejderen ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag. De første 5 sygedage pr. ferieår er såkaldte karensdage, som medarbejderen selv bærer risikoen for. Dette gælder dog kun såfremt medarbejderen er ansat hele ferieåret og optjener ret til 25 dages betalt ferie hos arbejdsgiveren. Er dette ikke tilfældet, f.eks. hvis medarbejderen tiltræder eller fratræder i løbet af ferieåret, skal medarbejderens karensdage beregnes forholdsmæssigt.
For at få ret til erstatningsferie skal medarbejderen sygemelde sig i overensstemmelse med virksomhedens sædvanligt gældende retningslinjer på første sygedag. Karensdagene og den efterfølgende ret til erstatningsferie begynder først af løbe fra det tidspunkt, medarbejderen sygemelder sig.
Arbejdsgiver kan desuden kræve, at medarbejderen for egen regning fremlægger lægelig dokumentation for sygefraværet. Dette gælder uanset om medarbejderen bliver syg i Danmark eller udlandet.
Når medarbejderen bliver rask igen:
Bliver medarbejderen rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal medarbejderen som udgangspunkt møde på arbejde. Medarbejderen har dog ret til at afholde den resterende del af den planlagte ferie. I forbindelse med raskmelding skal medarbejderen oplyse arbejdsgiver om, hvorvidt vedkommende møder på arbejde, eller om den resterende del af ferien afholdes som planlagt. Afholdt ferie erstattes selvfølgelig ikke.
Betaling under sygdom:
Hvis medarbejderen bliver syg og ikke holder ferie har medarbejderen ret til den betaling, medarbejderen normalt ville have ret til under sygdom. De dage medarbejderen selv bærer risikoen for i forbindelse med sygdom opstået under ferien (karensdagene), vil medarbejderen dog modtager sin sædvanlige feriebetaling, og ikke sygeløn.
Kontakt sekretariatet på 8740 3400, hvis du har spørgsmål hertil.
