EU-dom om registrering af arbejdstid
EU-Domstolen har for nyligt afsagt en vidtgående dom, der umiddelbart forpligter medlemsstaterne til at pålægge arbejdsgivere, at indføre systemer til at registrere medarbejdernes faktiske, daglige arbejdstid. Baggrunden er at sikre overholdelse af EU-reglerne om minimale hvileperioder og maksimal ugentlig arbejdstid.
Dommen blev i den konkrete sag afsagt på baggrund af en henvendelse fra de spanske domstole, som anmodede om en præjudiciel afgørelse vedr. ovennævnte EU-regler. Tvisten ved den spanske domstol angik en fagforening, der påstod at arbejdsgiveren (en bank) ifølge spansk ret havde pligt til at indføre et system, der kunne registrere medarbejdernes faktiske, daglige arbejdstid. Banken havde blot et system, der registrerede hele fraværsdage, f.eks. i forbindelse med sygdom eller ferie.
Den spanske domstol konstaterede at arbejdsgiveren ganske vist ikke havde et system til at føre effektiv kontrol med medarbejdernes arbejdstid, men at det alene fulgte af de spanske regler og praksis, at der skulle indføres et system, som registrerer overarbejdstimer. Den spanske domstol valgte herefter at forelægge spørgsmålet til EU-domstolen, om dette er i overensstemmelse med EU-retten.
EU-Domstolen fastslog at medlemsstaterne er forpligtede til at pålægge arbejdsgiverne at indføre et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid.” Domstolen fandt at hensynet til medarbejderne og baggrunden for reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid måtte veje tungere end hensynet til arbejdsgiverne og den økonomiske byrde der må følge af indførelsen af et sådant system. Dvs. de spanske regler var i strid med EU-retten.
GLS-A anbefaler at arbejdsgivere sikrer sig procedurer og systemer for registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid. På den måde sikrer man sig bedst dokumentation for overholdelse af såvel overenskomster som arbejdsmiljøregler. Dette er hverken nyt eller kontroversielt. Sagen kan dog få vidtgående konsekvenser i form af ændret lovgivning på området med potentielt større økonomiske og administrative byrder for virksomhederne til følge. GLS-A følger udviklingen.
