Højesteret underkender bortvisning – lydoptagelse af arbejdsgiver var ok
En konsulent i et vikarbureau blev bortvist to gange, først for at have kastet en pc-mus efter sin chef under et møde og derefter igen med tilbagevirkende kraft, da virksomheden fandt ud af, at medarbejderen havde lydoptaget selv samme møde, uden at oplyse ledelsen og kollegerne om det. Byretten fandt at den første bortvisning var berettiget og undlod derfor at behandle den anden bortvisning. Vestre Landsret fandt, at nummer to bortvisning var berettiget, men ikke den første, da den reelt set ikke opfyldte kravene til en bortvisning. Procesbevillingsnævnet gav den 4. oktober 2018 tilladelse til at føre sagen videre i Højesteret, der mandag den 19. august 2019 omgjorde Landsrettens afgørelse og tilkendte konsulenten erstatning.
Højesterets afgørelse
Højesteret fandt i modsætning til Landsretten at hverken kastet med pc-musen eller den hemmelige lydoptagelse under de konkrete omstændigheder kunne begrunde bortvisning eller opsigelse. Højesteret udtalte at der altid ville skulle foretages en konkret afvejning af hvorvidt en medarbejders hemmelige lydoptagelse af en samtale med sin arbejdsgiver udgør en misligholdelse af ansættelsesforholdet.
I den konkrete sag lagde Højesteret vægt på at formålet, baggrunden og anvendelsen havde et sagligt formål, nemlig dokumentation for den mundtlige aftale med direktøren om hans ansættelsesvilkår. Konsulentens interesse i at hemmeligholde lydoptagelsen oversteg derfor hensynet til direktøren og de øvrige konsulenter.
Højesteret fandt derfor bortvisningen uberettiget og tilkendte konsulenten erstatning svarende til løn i opsigelsesperioden, feriepenge samt godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, i alt 126.722,01kr.
GLS-A mener
Dommen viser, at selvom selve hændelsen (kaste ting efter direktøren) godt kan berettige til en bortvisning, vil der også blive lagt vægt på sagens øvrige omstændigheder. I den konkrete sag lagde retten bl.a. vægt på at konsulenten ikke sigtede efter direktøren sammenholdt med at direktøren fortsatte samtale uden at tillægge hændelsen nogen særlig vægt.
Hvorvidt hemmelige lydoptagelser kan betragtes som en grov misligholdelse af loyalitetspligten, må bero på en konkret vurdering, hvor sagens øvrige omstændigheder skal inddrages. Nærværende sag, hvor der ikke var tale om en grov misligholdelse, er meget konkret og det skal derfor understreges at der ikke fra hverken medarbejder- eller arbejdsgiverside kan anses at være en ubegrænset mulighed for at optage lydfiler af bl.a. møder uden de øvrige mødedeltageres viden.
Er du i tvivl om hvordan du skal reagere i forhold til virksomhedens medarbejdere kan GLS-A’s juridiske afdeling kontaktes. GLS-A anbefaler desuden, at medlemsvirksomhederne altid kontakter GLS-A for juridisk vejledning inden der skrides til en bortvisning.
