Husk at respektere medarbejdernes religion og tro
To nye afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet understreger at arbejdsgivere har pligt til at respektere medarbejdernes religion og tro i hverdagen på arbejdspladsen
Jehovas Vidne, der ikke ville deltage i juletræsdans
I den ene sag havde en lærer, der tilhørte Jehovas Vidner, afvist at deltage i juletræsdans ved skolens juleafslutning, under henvisning til at hun som Jehovas Vidne ikke fejrede jul. Hun havde allerede i september foreslået skolens ledelse, at hun holdte en feriedag eller tog sig af andre opgaver under selve dansen, men ledelsen havde afslået. Da hun fastholdte at hun ikke havde tænkt sig at deltage i juletræsdansen, blev hun afskediget.
Selvom skolens krav om deltagelse i juletræsdans var et neutralt og hensigtsmæssigt krav, var der en formodning for indirekte forskelsbehandling, fordi personer med samme overbevisning som den pågældende lærer, blev stillet ringere end personer med andre overbevisninger.
Skolen havde ikke redegjort for, hvorfor en anden lærer ikke kunne deltage i juletræsdansen fremfor den opsagte lærer, og det kom frem under sagen, at to andre lærere pga. ferie og knæproblemer var fritaget fra juletræsdansen. Herefter havde skolen ikke løftet bevisbyrden for at der ikke var sket indirekte forskelsbehandling af læreren pga. hendes tro eller religion.
Skolen blev dømt til at betale læreren en godtgørelse svarende til ca. 12 måneders løn.
Syvendedags adventist, der ikke vil komme til åbent hus-arrangement en lørdag
En anden lærer, der tilhørte Syvendedags Adventskirke, havde afvist at deltage i et åbent hus-arrangement en lørdag under henvisning til, at han som Syvendedags adventist helligholdte lørdag som en sabbatdag. Efter nogen korrespondance meddelte han 9 dage inden arrangementet ledelsen, at han som følge af sin religiøse overbevisning ikke ville deltage. Dagen inden arrangementet sendte han en detaljeret plan for afvikling af idrætsundervisning, der i høj grad lagde op til at en eventuel afløseren alene skulle have en koordinerende og overvågende rolle. Da han ikke mødte op til arrangementet, blev han afskediget.
Læreren var den eneste faglærer i idræt, og kravet om hans deltagelse var som udgangspunkt et neutralt og hensigtsmæssigt krav fra uddannelsesinstitutionens side. Læreren mente dog, at der var en formodning for forskelsbehandling eftersom han pga. sin overbevisning blev stillet ringere end personer med andre overbevisninger.
Uddannelsesinstitutionens forsøgte ikke at gå i dialog med læreren om alternativer ligesom de heller ikke godtgjorde at det ikke var muligt at finde en afløser til trods for hans detaljerede planlægning af undervisningen. Uddannelsesinstitutionen kunne ikke godtgøre at der ikke var sket indirekte forskelsbehandling af læreren pga. hans tro eller religion.
Læreren fik herefter medhold og tilkendt en godtgørelse svarende til ca. 9 måneders løn.
GLS-A mener
Afgørelserne er et udtryk for at indirekte forskelsbehandling med baggrund i religion eller tro kan opstå selvom de opstillede krav tilsyneladende er neutrale og hensigtsmæssige. Det er derfor vigtigt at tænke dette ind i hverdagen, så indirekte forskelsbehandling ikke opstår. Det gælder blandt andet i forhold til kantineordninger, højtider og krav til beklædning, deltagelse i fællesspisning m.m.
Har du yderligere spørgsmål kontakt GLS-A’s sekretariat på 87403400.
