Midlertidig lønkompensationsordning for medarbejdere udfases
Vejledning om midlertidig lønkompensationsordning for medarbejdere i private virksomheder
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at lave en gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning. Lønkompensationsordningen forlænges fra den 9. juli til og med den 29. august, hvorefter ordningen endeligt ophører. I perioden, hvor ordningen er forlænget, skal der afholdes maksimalt 15 feriedage. Der kan således i forlængelsesperioden opnås lønkompensation i op til én måned.
Alle virksomheder, der ønsker at benytte lønkompensationsordningen i forlængelsesperioden, skal genansøge støtte i Erhvervsstyrelsen. Frist for ansøgning er 20. september 2020.
Hvem omfatter lønkompensationsordningen?
Ordningen omfatter virksomheder, som berøres af arbejdsmangel som følge af COVID-19. Formålet med kompensation til virksomhederne er, at medarbejderne kan beholde deres job og løn i en periode og dermed undgå opsigelser.
Ordningen er for private virksomheder
Ordningen kan anvendes af private virksomheder i perioden fra den 9. marts 2020 til og med den 29. august 2020 og kan anvendes af alle virksomheder uanset størrelse. Offentlige virksomheder kan ikke anvende ordningen. Ligeledes kan virksomheder i skattely ikke søge lønkompensation.
Omfanget af hjemsendelser
For at være omfattet af ordningen skal en virksomhed være ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19. Virksomheden skal stå overfor at skulle varsle afskedigelse af minimum 30 procent af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.
Det er virksomheden, der selv beslutter, om den vil gå ind i ordningen. Beslutningen skal således ikke godkendes af en tillidsrepræsentant eller forbundet. Den enkelte medarbejder skal heller ikke give sit tilsagn.
Hvilke kategorier af medarbejdere er omfattet?
Ordningen omfatter timelønnede og funktionærer, både fuldtids- og deltidsansatte. Medarbejdere som er i et bestående ansættelsesforhold, kan hjemsendes efter ordningen. Løsarbejdere, der arbejder på dags- eller timebasis, og hvor der er aftalt ansættelse på højest 2 dage er ikke omfattet.
Alle medarbejdere tælles med i opgørelsen af antal ansatte. Det gælder også medarbejdere i tidsbegrænset ansættelse, fleksjobbere, medarbejdere på barsel og sygemeldte. For sygemeldte og medarbejdere på barsel vil virksomheden alene modtage dagpengerefusion og ingen lønkompensation.
For fleksjobbere er lønkompensationen er ens uanset om medarbejderen er omfattet af den gamle eller den nye fleksjobordning. Ordningen tilpasses, således at det bliver muligt for virksomheder at modtage lønkompensation for den del af lønnen, som arbejdsgiveren ikke modtager refusion for fra kommunen, samtidig med at virksomheden modtager refusion fra kommunen. Ændringen sker af hensyn til at sikre parallelitet til fleksjobbere på hhv. gammel og ny ordning. Det er virksomhederne selv, som laver modregningen og melder den arbejdsgiverbetalte del af lønnen ind til Erhvervsstyrelsen.
Elever under erhvervsuddannelse kan også indgå i lønkompensationsordningen. Det er en forudsætning, at virksomheden fastholder uddannelsesansvaret og derfor bør elever som udgangspunkt ikke hjemsendes, hvor det er uddannelsesmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt at fortsætte praktikken i virksomheden. Dvs. eleven fortsat kan arbejde i virksomheden i perioden med lønkompensation.
Virksomheden kan ikke få lønkompensation i perioder, hvor eleven/lærlingen er på skole, herunder som fjernundervisning. Her modtager virksomheden tilskud efter reglerne om AUB.
En eventuel hjemsendelse forlænger ikke uddannelsestiden, med mindre det indstilles af det faglige udvalg. Hvis eleven er i prøvetiden, suspenderes denne i perioden, hvor eleven er hjemsendt på lønkompensation.
Udenlandske praktikanter kan ikke hjemsendes.
I øvrigt skelnes ikke mellem danske og udenlandske medarbejdere. Uanset nationalitet kan medarbejderen være omfattet af lønkompensationsordningen, såfremt de har et dansk CPR-nummer.
Ved hjemsendelse skal virksomheden overholde diskriminationslovgivningen, der forbyder forskelsbehandling på grundlag af f.eks. køn, alder, hudfarve, tro, nationalitet m.v.
Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er de sidste, der kan hjemsendes.
Medarbejderne skal være ansat 9. marts 2020. For så vidt angår medarbejdere, med hvem virksomheden har indgået kontrakt om ansættelse før den 9. marts 2020, kan disse blive omfattet fra det faktiske tidspunkt for tiltrædelse.
Hvad udgør kompensationen?
Kompensationsordningen gælder fra den 9. marts og til og med 29. august 2020. Frist for ansøgning er 20. september 2020.
For timelønnede udgør kompensationen 90 procent af den samlede lønudgift, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned, hvilket svarer til 187,11 kr. pr. time. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår samt månedslønnede, overenskomstansatte medarbejdere er omfattet af refusionsreglerne for timelønnede. Ligeledes udgør kompensationen for elever under erhvervsuddannelse 90%.
For funktionærer omfattet af funktionærloven udgør kompensationen 75 procent af den samlede lønudgift, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat.
Beregningen sker ud fra forventet indkomst, som opgøres på baggrund af den højeste gennemsnitlige indkomst de sidste 3 eller 12 forudgående måneder. Beregningsgrundlaget for kompensationen er den samlede lønudgift, som er summen af medarbejderens løn, feriegodtgørelse, søgnehelligdags-fridagsgodtgørelse, bidrag til fritvalgskonto, faste genebetalinger og bidrag til pension.
Den på ansøgningstidspunktet beregnede kompensation kan således afvige fra den faktisk udbetalt løn under hjemsendelsen. Eventuelt for meget udbetalt lønkompensation vil skulle tilbagebetales, ligesom virksomheden kan få efterbetaling, hvis den har fået mindre kompensation, end den er berettiget til. Det er endnu ikke afklaret, hvor store forskelle, der skal være for, at en virksomhed skal tilbagebetale eller kan få efterbetaling af lønkompensation på grund af forskel i faktisk udbetalt løn og modtaget lønkompensation fra staten.
Virksomheden skal hjemsende berørte medarbejdere med fuld løn
Virksomhederne kan anvende den lønkompensationsordningen, hvis de hjemsender de berørte medarbejdere med fuld løn. Virksomhederne må ikke samtidig opsige medarbejdere eller hjemsende uden løn.
Medarbejderne må ikke arbejde, når de er hjemsendt i kompensationsperioden.
Hjemsendelse skal ske med dags varsel, dvs. hjemsendelsen har virkning fra kalenderdagen efter den er meddelt medarbejderen.
Opsigelser i kompensationsperioden
Der er en forudsætning for lønkompensationen, at virksomheden i den lønkompenserende periode ikke afskediger ansatte som følge af økonomiske årsager. Hvis virksomheden står overfor en forværring af sine forhold, kan virksomheden hjemsende flere med løn på ordningen.
Virksomheden kan altid opsige medarbejdere af anden årsag end økonomiske. Det vil sige, at opsigelser som skyldes den enkelte medarbejders egne forhold kan foretages, f.eks. på grund af manglende egnethed eller tyveri.
Virksomheden kan kun bruge lønkompensationsordningen, hvis andre muligheder for hjemsendelse uden løn eller afskedigelse ikke benyttes. Ordningen kan heller ikke kombineres med, at medarbejdere er i en arbejdsfordelingsordning.
Forbuddet mod afskedigelse, arbejdsfordeling og hjemsendelse uden løn gælder kun i den periode, hvor virksomheden modtager lønkompensation. Bliver det nødvendigt for virksomheden at opsige medarbejdere, udtræder virksomheden af lønkompensationsordningen fra opsigelsestidspunktet. Eventuelt for meget udbetalt lønkompensation skal tilbagebetales.
En virksomhed kan anvende lønkompensationsordningen, selvom den forud for indtræden i ordningen har opsagt medarbejdere af økonomiske årsager. Der kan dog ikke ydes lønkompensation til allerede opsagte medarbejdere, selvom disse stadig arbejder i opsigelsesperioden. Der er ikke fastlagt krav til det tidsrum, der skal gå fra der er sket opsigelser i virksomheden til virksomheden kan indtræde i ordningen. Dette kan derfor formentlig ske dagen efter.
Hvordan defineres en virksomhed
Alle private virksomheder, der er registreret i CVR-registeret kan bruge ordningen for så vidt angår medarbejdere med et dansk CPR-nummer og som har fast arbejdssted i Danmark.
Virksomheden er defineret ved et CVR-nummer. En virksomhed med flere P-numre (produktionsenhedsnumre) som driver virksomhed på flere adresser, er defineret som én virksomhed.
Eksempler på en virksomhed:
1. En virksomhed med et CVR-nummer og 120 ansatte fordelt på 3 arbejdssteder (P-numre) kan bruge ordningen, hvis den i alt står over for af økonomiske årsager at skulle opsige minimum i alt 30 procent (36 medarbejdere) fordelt på alle de 3 arbejdssteder eller nogle af dem.
- En virksomhed med 10 ansatte kan bruge ordningen, hvis den står over for at skulle opsige minimum 3 medarbejdere.
- En virksomhed med 8 ansatte skal også op på 3 medarbejdere for at kunne bruge ordningen.
Ansøgninger kan sendes til Erhvervsstyrelsen fra 25. marts
Ordningen administreres af Erhvervsstyrelsen. Ordningen gælder med tilbagevirkende kraft fra den 9. marts 2020 og ansøgninger kan modtages af Erhvervsstyrelsen fra 25. marts 2020. Perioden starter ved hjemsendelse af den første berørte medarbejder.
Læs nærmere om selve ansøgningen og start ansøgning her.
Skabelon for hjemsendelse med løn
Arbejdsgiver skal oplyse medarbejderne om hvor lang en periode, de skal være hjemsendt.
GLS-A har udarbejdet en skabelon til brug ved hjemsendelse med løn i forbindelse med lønkompensationsordningen. Hent skabelon her.
Kan en virksomhed ændre antallet af medarbejdere hjemsendt på lønkompensation?
Som udgangspunkt søges om lønkompensation én gang i perioden. Hvis der efterfølgende opstår behov for yderligere hjemsendelser, kan der dog indsendes en supplerende ansøgning.
Ansøgningstidspunktet danner grundlag for om virksomheden opfylder kriterierne, herunder kravet om at der skal hjemsendes minimum 30 procent/50 ansatte.
Det er ikke muligt for to medarbejdere at skiftes om en plads i ordningen, da virksomheden skal indrapportere medarbejdernes CPR-numre og kun ikke det samlede antal medarbejdere, omfattet af ordningen.
Virksomhederne har dog mulighed for at fastsætte én sammenhængende periode for hver af de medarbejdere, som virksomheden forventer at hjemsende. Det er altså ikke et krav, at der indrapporteres samme periode for alle berørte medarbejdere. På den måde kan hjemsende ske i forskellige perioder for de enkelte medarbejdere.
Hvis der opstår særlige behov, f.eks. en ny uventet ordre, kan virksomheden tilbagekalde medarbejdere til arbejdet i en periode, hvorefter de kan indtræde i ordningen igen. Tilbagekaldes medarbejdere skal virksomheden tilbagebetale den kompensation, der er modtaget for meget, som følge af at medarbejderne er kaldt tilbage før tid. Kompensationen reduceres forholdsmæssigt pr. hele påbegyndte arbejdsdag, uanset dagligt timetal. Der vil ske rentetilskrivning af dette beløb.
Skabelon for midlertidig tilbagekaldelse til arbejde kan findes her hent skabelon her.
Virksomheder, som allerede ved ansøgningstidspunkt ved, at de får behov for medarbejderen inden for hjemsendelsesperioden, kan ved ansøgningstidspunkt angive, hvor mange dage de planlægger at genindkalde medarbejderen i perioden. Kompensationsbeløbet vil blive beregnet på baggrund af den angivne periode, ekskl. de dage, som virksomheden har angivet, at de forventer at genindkalde medarbejderen.
Virksomheden har mulighed for at genindkalde hjemsendte medarbejdere på arbejde (hele dage), men skal tilbagebetale kompensation for de dage, medarbejderne er genindkaldt.
Hvis genindkaldelsen fører til, at virksomheden falder under kriteriet om hjemsendelse af 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte i gennemsnit over den periode, som du søger lønkompensation for, kan man blive bedt om at dokumentere behovet for at genindkalde medarbejdere.
Krav til ferieafholdelse
I forlængelsesperioden fra 9. juli til 29. august, hvor de fleste virksomheder holder sommerferie, skal hjemsendte medarbejdere holde 15 dages ferie. Kravet om ferieafholdelse gælder kun, hvis medarbejderen har optjent feriedagene efter ferieloven. Virksomhederne kan i alle tilfælde ikke modtage lønkompensation for tre uger pr. medarbejder i perioden.
I perioden før forlængelsen – dvs. perioden fra 9. marts til 8. juli skal den enkelte medarbejder, som virksomheden søger lønkompensation til, anvende ferie og/eller afspadsering på i alt fem arbejdsdage i kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering eller lignende svarende til fem dage til gode, skal der afholdes tjenestefri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår efter medarbejderens eget valg.
Er en medarbejder ikke hjemsendt med lønkompensation i hele perioden, skal medarbejderen afholde en forholdsmæssig andel af de 5 dage. Hvis medarbejderen eksempelvis er hjemsendt i 1½ måned, skal vedkommende afholde 2½ dags ferie eller egenbetaling.
Hvis medarbejderen ikke har opsparet ferie eller anden ret til betalt frihed, kan medarbejderen vælge at afholde ferie fra det ny ferieår, som begynder 1. maj 2020 (ferie optjent i perioden 1. januar – 31. august 2019).
Elever og lærlinge er fritaget for kravet om afholdes af ferie- og feriefridage.
Kan der indgås aftaler om lønnedgang
Kompensationsordningen kan også anvendes, hvor der lokalt er opnået enighed om midlertidig lønnedgang. Det er i så fald den nedsatte løn, der anvendes i kompensationsordningen.
Det understreges, at en sådan aftale skal overholde rammerne i eventuelt gældende overenskomster, og at aftalen i øvrigt skal være indgået frivilligt.
På områder, hvor medarbejderne har valgt en tillidsrepræsentant eller talsmand, kan denne indgå aftaler om lønnedgang på vegne af den repræsenterede gruppe.
Virksomheder med aftalt lønnedgang modtager lønkompensation i hele den lønkompenserende periode, og der fratrækkes ikke de op til 5 dage i den lønkompenserende periode. Medarbejderen skal således ikke afholde op til 5 feriedage eller anden frihed for egen regning i den lønkompenserende periode.
Kontrol og dokumentation
Virksomheden skal efter udbetalingen af lønkompensation dokumentere medarbejderens lønniveau, at medarbejderen har været ansat før den 9. marts 2020, og at virksomheden har hjemsendt de omfattede medarbejdere i den angivne periode.
Eventuelt for meget udbetalt lønkompensation vil skulle tilbagebetales af virksomheden. Der vil blive tilskrevet renter for den periode, virksomheden ikke er berettiget til lønkompensation.
I virksomhedens dokumentation skal også indgå attestation fra den eventuelle faglige repræsentant (tillidsrepræsentant) på, at de pågældende medarbejdere har været hjemsendt. Er der ikke en faglig repræsentant, kan de relevante faglige organisationer gøre indsigelse, såfremt de ikke finder at dokumentationen er korrekt.
Virksomheden vil af Erhvervsstyrelsen blive pålagt at anvende revisorbistand. Kravet om re-visionsbistand kan ske efter forskellige kriterier, f.eks. stikprøve, størrelsen af kompensationen, vurdering af risiko med videre. Der vil også kunne stilles krav om revisorbistand i forhold til allerede indsendt dokumentation.
Uddannelse i lønkompensationsperioden
Medarbejderen kan efter aftale med virksomheden deltage i voksen- og efteruddannelse under hjemsendelse med lønkompensation fra staten. Det er dog under forudsætning af, at hverken virksomhed eller medarbejder søger og modtager VEU-godtgørelse/SVU samtidig. Der kan således ikke modtages dobbelt tilskud.
Hvis medarbejderen under uddannelsen får udbetalt løn, der følger af lønkompensation fra staten, skal medarbejderen kunne stå til rådighed for virksomheden med 1 dags varsel.
Forbehold
En række detaljer og administrative retningslinjer i lønkompensationsordningen er løbende blevet justeret i takt med at forskellige problemstillinger har skullet afklares. GLS-A må derfor tage forbehold for ændringer og justeringer i ovenstående.
Informationen vil blive opdateret, så snart der foreligger yderligere oplysninger.
