Udkast til lovforslag om arbejdstid med krav til arbejdstidsregistrering sendt i høring

Regeringen har sendt et lovforslag i høring, som kan få væsentlig betydning for alle virksomheder. Hvis lovforslaget fremsættes og vedtages i Folketinget, så vil nye regler om arbejdstid, herunder en pligt for arbejdsgivere til at oprette et arbejdstidsregistreringssystem, træde i kraft allerede 1. januar 2024.

I 2019 afsagde EU-Domstolen en afgørelse, som pålagde en arbejdsgiver at have et arbejdstidsregistreringssystem, der på en objektiv og pålidelig vis kunne registrere medarbejderens arbejdstid for derved at sikre overensstemmelse med arbejdstidsdirektivets regler om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid. Det er på den baggrund, at regeringen nu har taget initiativ til at bringe dansk ret i overensstemmelse hermed.

Med lovforslaget pålægges arbejdsgiver at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Samtidig skal medarbejdere have adgang til egne registreringer i tidsregistreringssystemet. Som virksomhed kan man frit vælge, hvordan man vil indrette tidsregistreringssystemet, blot det overholder de grundlæggende betingelser.

Lovforslaget ligger op til, at de registrerede oplysninger i tidsregistreringssystemet skal opbevares i 5 år efter udløbet af den referenceperiode, der gælder for beregning af medarbejderens arbejdstid efter den såkaldte 48-timers-regel. For medarbejdere omfattet af GLS-A’s overenskomster er referenceperioden 12 måneder.

Vi følger lovforslaget tæt og orienterer, når vi ved mere. GLS-A anbefaler under alle omstændigheder, at man som arbejdsgiver fører kontrol med og sikrer registrering af medarbejdernes arbejdstid.