Tilbage til oversigt
28. maj 2020

Sygedagpengerefusion til medarbejdere med fravær pga. covid-19

Folketinget har foretaget en justering af sygedagpengeloven. Der er nu ret til sygedagpenge eller tidlig sygedagpengerefusion for medarbejdere i risikogruppen samt disse medarbejderes pårørende, hvis de fraværsmeldes efter aftale.

De midlertidige regler i sygedagpengeloven giver virksomheder og medarbejdere ret til sygedagpenge/-refusion fra første fraværsdag for følgende medarbejdere:

  • Medarbejdere, der er sygemeldt med konstateret smitte med covid-19
  • Medarbejdere, der er sygemeldt med en realistisk formodning om smitte med covid-19
  • Medarbejdere, der anbefales hjemmeophold/sættes i karantæne af sundhedsmyndigheder
  • Fraværsmeldte medarbejdere i den særlige risikogruppe
  • Fraværsmeldte medarbejdere, der er pårørende til person i den særlige risikogruppe.

For disse grupper af medarbejdere gælder sygedagpengelovens almindelige regler, herunder beskæftigelseskravet overfor kommunen. Hvis medarbejderen kan arbejde helt eller delvist hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller delvist bortfalde efter lovens almindelige bestemmelser.

De midlertidige regler er gældende til og med 31. marts 2021.

For medarbejdere, der er uarbejdsdygtige af andre årsager, gælder sygedagpengelovens almindelige regler som f.eks. den almindelige arbejdsgiverperiode på 30 dage, hvor det ikke er muligt at få sygedagpengerefusion.

 

Medarbejdere, der er sygemeldt med konstateret smitte eller med realistisk formodning om smitte med covid-19

Personer, der er smittede eller formodet smittede med covid-19, er omfattet af de midlertidige refusionsregler. Den sygemeldte skal alene have en realistisk formodning om, at vedkommendes sygefravær skyldes covid-19 for at være omfattet af reglerne.

Som arbejdsgiver kan man kræve dokumentation for medarbejderes sygefravær. Ifølge de midlertidige refusionsregler skal der ikke foreligge lægelig dokumentation for, at den sygemeldte er smittet med covid-19 eller har en realistisk formodning om smitte med covid-19.

Medarbejderen har selv pligt til at oplyse om smitte eller mistanke om smitte med covid-19, da der er tale om en smitsom sygdom med mulige alvorlige konsekvenser. GLS-A anbefaler, at man som arbejdsgiver modtager oplysninger fra den sygemeldte medarbejder om, hvorvidt medarbejderens sygefravær skyldes covid-19. Det kan f.eks. ske ved, at medarbejderen på tro og love erklærer, at vedkommende er/var fraværende pga. covid-19.

Link til tro- og love-erklæring om COVID-19

Hvis en medarbejder har oplyst at være smittet med covid-19, kan man som arbejdsgiver registrere generelle oplysninger (f.eks. at vedkommende er i hjemmekarantæne eller er syg) uden at komme nærmere ind på årsagen.

Datatilsynet har oplyst, at det kan være berettiget, at der registreres helbredsoplysninger (f.eks. at en medarbejder er smittet med covid-19), hvis hensynet er, at virksomheden skal træffe nødvendige forholdsregler. Herudover vil det være berettiget, at covid-19 registreres som fraværsårsag, når det er nødvendigt med henblik på at søge sygedagpengerefusion fra første fraværsdag.

Overvej om registreringen er nødvendig, eller om formålet kan opnås uden.

 

Medarbejdere, der anbefales hjemmeophold/sættes i karantæne af sundhedsmyndigheder

Personer, som ikke er uarbejdsdygtige (raske personer), kan være omfattet af reglerne, hvis de ikke kan varetage arbejdet på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.

Det er en betingelse for refusion, at medarbejderen tilhører en af de grupper, som sundhedsmyndighederne har anbefalet hjemmeophold/givet karantæne ud fra en konkret lægelig vurdering af, at den pågældende medarbejder sandsynligvis kan være smittebærer, og hvor det derfor af sundhedsmyndighederne vurderes til at være afgørende for at modvirke smitte, at medarbejderen sættes i hjemmeophold/karantæne.

Det er en betingelse, at medarbejderen ikke kan varetage sit arbejde på grund af hjemmeopholdet.

Ifølge de midlertidige refusionsregler skal der heller ikke for denne gruppe medarbejdere foreligge lægelig dokumentation for, at medarbejderen er anbefalet hjemmeophold/sat i karantæne af sundhedsmyndigheder. GLS-A anbefaler dog, at man som arbejdsgiver indhenter en tro og love-erklæring eller på anden vis modtager oplysninger fra medarbejderen om, at vedkommende er anbefalet hjemmeophold/sat i karantæne.

Som eksempel på en situation omfattet af reglerne kan nævnes, at sundhedsmyndighederne anbefaler hjemmeophold, når personer kommer hjem fra en rejse til et risikoområde (et såkaldt rødt område). Ligeledes anbefalede sundhedsmyndighederne i forbindelse med den oprindelige inddæmningsstrategi hjemmeophold for personer, som havde været i kontakt med en smittet. I sidstnævnte tilfælde vil sundhedsmyndighederne udstede konkrete anbefalinger om hjemmeophold/selvisolation. Er man nær kontakt til en konstateret smittet anbefales hjemmeophold i form af selvisolation. Disse tilfælde er også omfattet. Læs mere her.

Reglerne omfatter ikke de tilfælde, hvor medarbejdere er blevet hjemsendt af arbejdsgiver pga. svigtende ordretilgang, eller hvor man som arbejdsgiver mener, at der kan være smittefare. De tilfælde hvor en medarbejder selv er symptomfri, men har valgt at gå i karantæne, fordi medarbejderen mener måske at have været udsat for smitte er heller ikke omfattet. Det samme gælder de medarbejdere, som pga. en generel frygt for smitte, ikke ønsker at møde på arbejde.

 

Fraværsmeldte medarbejdere i den særlige risikogruppe og pårørende, der deler husstand med personer i risikogruppen

Medarbejdere, som tilhører den særlige risikogruppe, kan fraværsmeldes efter en konkret lægelig vurdering, selvom de ikke er uarbejdsdygtige. Fraværsmeldingen kan ske på baggrund af aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren.

Ordningen omfatter medarbejdere, hvis arbejde ikke kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Det er en forudsætning for lægens fraværsmelding, at arbejdsgiver og medarbejder er enige om, at der ikke kan tages de nødvendige hensyn på virksomheden, og at medarbejderen derfor bør fraværsmeldes. I dialogen med medarbejderen skal medarbejderens egen trygheds- og risikovurdering af de vanlige arbejdsfunktioner drøftes.

Fraværsmeldingen kan således komme på tale, hvis medarbejderen tilhører en risikogruppe, og det samtidig ikke er muligt at iagttage de særlige forholdsregler (afstand, værnemidler m.v.) eller at ændre i medarbejderens arbejdsopgaver, indrette arbejdspladsen efter forholdene eller etablere hjemmearbejde.

GLS-A bemærker, at det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt de fleste personer i øget risiko kan deltage i arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand, samt at personer i øget i risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker.

Der er som udgangspunkt ikke pligt til at betale løn under medarbejderens fraværsmelding, medmindre andet er aftalt med medarbejderen. Det skyldes, at medarbejderen ikke er uarbejdsdygtig pga. sygdom. Med lovændringen har medarbejderen i risikogruppen nu mulighed for at modtage sygedagpenge under fraværsmeldingen, hvis medarbejderen opfylder betingelserne efter sygedagpengeloven. Hvis man som arbejdsgiver vælger at udbetale løn under fraværsmeldingen, vil der være ret til refusion fra første fraværsdag.

For at enten medarbejder eller arbejdsgiver kan modtage sygedagpenge/-refusion, skal man som arbejdsgiver udlevere en skriftlig erklæring til medarbejderen om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre medarbejderens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for denne gruppe af personer. I erklæringen skal det fremgå, at medarbejderen fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse ved virksomheden. GLS-A har udarbejdet en erklæring, som kan benyttes.

Udover medarbejdere, som selv tilhører den særlige risikogruppe, kan også medarbejdere, der er pårørende til personer i risikogruppen fraværsmeldes. Som pårørende betragtes personer, der har familiemæssig tilknytning til personen i risikogruppen, som der samtidig deles husstand (folkeregisteradresse) med. Samlevende par er omfattet af reglerne, uanset hvor lang tid samlivet har bestået.

Fraværsmeldingen for pårørende sker efter samme principper som for personer omfattet af risikogruppen, idet der lægges vægt på medarbejderens risiko for at bringe smitte hjem til den pårørende, som efter en konkret og individuel lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Også i denne situation skal man som arbejdsgiver udlevere en skriftlig erklæring til medarbejderen om, at arbejdet ikke kan tilrettelægges i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at medarbejderen fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.

Vær opmærksom på, at medarbejderens eller arbejdsgivers udgifter til rekvirering af lægeerklæring refunderes af kommunen, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge efter disse regler er opfyldt.

Se illustration om forløbet her.

Den aktuelle myndighedsanbefaling vedr. personer i den særlige risikogruppe samt pårørende kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

 

Tilbage til oversigt