Menu

Psykisk arbejdsmiljø på den årlige arbejdsmiljødrøftelse – hvordan?

Et godt psykisk arbejdsmiljø har stor betydning for de ansattes trivsel på arbejdspladsen. Der kan være mange årsager til, at…

Et godt psykisk arbejdsmiljø har stor betydning for de ansattes trivsel på arbejdspladsen. Der kan være mange årsager til, at det det psykiske arbejdsmiljø ikke er godt. Det kan f.eks. være mange arbejdsopgaver, tidspres, dårlig kommunikation eller mobning. Det er en god ide at drøfte det psykiske arbejdsmiljø på den…
Hvad kan der gøres for at opnå et godt arbejdsmiljø?
Gennem mange års forskning på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har man   identificeret seks faktorer, der er helt centrale for det psykiske arbejdsmiljø. Disse seks faktorer bliver omtalt som ”De 6 guldkorn”. For de først fem gælder det, at man ikke kan få nok af dem. Med det sjette guldkorn er det noget anderledes da kravene hverken skal være for høje eller for lave. Her gælder det altså om at finde det niveau, der er passende for den enkelte. De 6 guldkorn: 1. Indflydelse Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Det kan være arbejdstiden, hvem arbejder man sammen med, valg af redskaber eller procedurer, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsstedets indretning osv. 2. Mening i arbejdet Man kan se, hvordan det man selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Det er også sådan, at arbejdet har en mening ud over selve det at tjene penge. Her kommer værdier og mål også ind i billedet. 3. Forudsigelighed Forudsigelighed handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige her er at undgå uvished og ængstelse. Det er altså ikke meningen, at man skal kunne forudsige detaljerne i dagligdagen. Forudsigelighed handler om de store linjer. 4. Social støtte Støtte kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det rigtige tidspunkt, hvor man har behov for det. Støtten kan komme fra såvel kollegaer og ledere. 5. Belønning Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. F.eks. anseelse og påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle former for belønning har betydning for den ansatte. 6. Krav Kravene i arbejdet er både kvantitative og kvalitative. De kvantitative krav skal være passende. Det betyder, at man hverken skal have for meget at lave eller for lidt. Også de kvalitative krav skal passe til personen. Arbejdet skal altså hverken være for svært eller for let. Måske »lidt for svært« er det bedste. Endelig skal kravene være klare. Man skal vide, hvornår arbejdet er fuldført godt nok.