Normalløn eller minimalløn

På det danske arbejdsmarked er der grundlæggende to systemer for lønfastsættelse i overenskomsterne – normalløn og minimalløn: I normallønsoverenskomster fremgår…

På det danske arbejdsmarked er der grundlæggende to systemer for lønfastsættelse i overenskomsterne – normalløn og minimalløn: I normallønsoverenskomster fremgår lønnen af overenskomsten, og medarbejderne har ikke ret til yderligere lønforhandling. Lønsatser og lønstigninger aftales ved overenskomstforhandlingerne, og det forudsættes, at den enkelte medarbejders lønniveau følger overenskomsten. I minimallønsoverenskomster fastsættes…
Normalløn
Overenskomsterne mellem GLS-A og 3F er normallønsoverenskomster med undtagelse af entreprenørområdet hvad end virksomheden er omfattet af entreprenøroverenskomsten (jordbrugsoverenskomstens entreprenørregler) eller bygge- og anlægsoverenskomsten. I normallønsoverenskomster fremgår lønsatser og lønvilkår af overenskomsten, og medarbejderne har ikke ret til yderligere lønforhandling. Lønsatser og lønstigninger aftales ved overenskomstforhandlingerne, og det forudsættes, at den enkelte medarbejders lønniveau følger overenskomsten. Medarbejderne har altså ikke ret til løn og tillæg, udover hvad der følger af overenskomsten, og lønindplaceres som udgangspunkt i henhold til den relevante overenskomsts løntrin og satser. GLS-As normallønsoverenskomster har følgende overordnede parametre, som hver for sig eller i en kombination er afgørende for lønindplaceringen:
  • Erfaring: Ved erfaring forstås medarbejderens praktiske erfaring inden for en given overenskomsts faglige gyldighedsområde. Den praktiske erfaring kan være opnået hos en anden arbejdsgiver, men der skal være tale om  relevant praktisk erfaring inden for det konkrete faglige område. Erfaringen opgøres efter en fuldtidsnorm. Ulønnet praktik, frivilligt arbejde mv. inden for et fagområde kan medregnes, hvis det har været tilpas kvalificeret. Lærlinges praktik medregnes ikke som praktisk erfaring. Længere anciennitet i samme virksomhed giver desuden ret særlige tillæg i henhold til den enkelte overenskomst. Læs mere om anciennitetstillæg her.
  • Uddannelse: Ved uddannelse forstås om medarbejderen er faglært inden for en given overenskomsts faglige gyldighedsområde. Faglærte medarbejdere vil desuden have ret til faglært tillæg i henhold til den enkelte overenskomst. Læs mere om faglært tillæg her.
  • Funktion: Ved funktion forstås at visse jobfunktioner honoreres. Det kan f.eks. være særlige lønninger for chauffører, traktorfører osv. Se den enkelte overenskomst.
Medarbejderens løn kan i praksis overstige normallønsniveauet i overenskomsten. At en medarbejder ikke har ret til løn og tillæg, udover hvad der følger af overenskomsten, afskærer ikke vedkommende fra på individuel niveau at aftale en højere løn, ligesom man som arbejdsgiver kan have behov eller ønske om lønspredning udover hvad overenskomsten fastlægger. Der er med andre ord intet til hinder for at aftale en højere løn end normallønsoverenskomstens niveau. Er det tilfældet, har virksomheden mulighed for at foretage modregning, når der sker en overenskomstmæssig lønstigning, idet medarbejdere med en højere personlig løn ikke nødvendigvis skal reguleres med normallønssatsens stigning. I GSL-As normallønsoverenskomster er der således ret til at foretage modregning i ikke-overenskomstmæssige tillæg, personlige tillæg mv.